Der er få steder i New York, som har stor musikalsk patos over sig som netop Apollo Theatre på Martin Luther King Jr. Boulevard i Harlem. Bygningens blå og røde farver lyser lige ud i hoved på de forbipasserende, mens klientellet indenfor må siges at have undergået lidt af en forandring på de godt 100 år, teatret har fungeret som en slags ”syndens hule” for folk med trang til tant og fjas.
Da folkene bag for første gang slog dørene op i 1913, var det under skiftende navne og med en striks politik om, at kun hvide mennesker var tilladt i de smukke haller, hvor særligt burlesque var en yndet kunstart. Dette ændrede sig dog med tiden, og efter en kortvarig lukning på grund af Depressionen kom der styr på sagerne i 1934, hvor Apollo Theatre hurtigt udviklede sig til at blive centralnerven i Harlems musiksystem.
På store aftner spillede folk som Louis Armstrong, Bill ”Bojangles” Robinson og Bessie Smith for fulde huse, og folk valfartede til stedet fra hele Manhattan og det New York’ske opland.
Amatøraftner
Det var også på den tid, at Apollo Theatre for alvor indskrev sig i musikhistorien. De såkaldte ”Amateur Nights” blev nemlig indført, og det betød, at man hver eneste onsdag kunne dukke op som håbefuld sanger og give den alt, hvad stemmen kunne levere. Radiostationerne sendte ens dirrende sangtalent ud til hele Amerika og mange stjerner blev på ægte X Factor-manér skabt her.
Den første store var Ella Fitzgerald, der i en alder af 15 år blev en af de første vindere af en amatøraften på Apollo Theater. Men bestemt ikke den sidste! For med tiden har de 1500 betalende gæster til disse aftner kunne opleve ubeskrevne sangblade, der senere hen har komponeret sig lige ind i musikhistorien. Stevie Wonder, Michael Jackson og Lauryn Hill er blot nogle af de navne, der har været igennem Apollo-systemet.
Det har betydet, at ”Amateur Nights” er ekstremt populære i den New York’ske befolkning. Og det betyder så også samtidig, at man virkelig kan opleve et viltert og dansende lokalmiljø lige netop her.
Nye tider i gamle klæder
Apollo Theatre har altså i mere end 80 år ageret legendarisk musikhule med interesse for rendyrket talent. Imidlertid har det også påvirket stedet at ligge i Harlem, hvor optøjer var en del af dagligdagen i 1970’erne. Dengang måtte man lukke teatret ned i en periode, efter at en 18-årig mand blev skudt under en koncert.
Siden 1991 har Apollo Theatre imidlertid været et såkaldt ”landmark”, og dermed har man fra offentlig og privat side været involveret i at holde koncertsalen og foyeren ved lige.
Det betyder, at musikhulen i dag tager sig smukt ud med respekt for historien. Der er dybrøde burlesquesæder og et professionelt lydsystem, så man kan høre alle talenterne folde sig helt ud.
